23948sdkhjf

Varehuschef forlader succesfuld Kvickly: - Livet er for kort til teknik, der driller

Nu drømmer den 67-årige varehuschef om at starte sit eget.
Det kommer som en overraskelse, at varehuschef Frank Lund nu fratræder sin stilling i Kvickly i Nordborg, skriver JydskeVestkysten.

Frank Lund tiltrådte stillingen d. 1. maj 2017, og butikken har ellers oplevet en fantastisk fremgang i perioden derefter.

Kvickly Nordborg er faktisk den butik i kæden, der har oplevet den største procentvise fremgang i perioden efter årsskiftet, og en af årsagerne er netop Frank Lund og hans gode idéer, skriver avisen.

- Jeg har været rigtig glad for tiden i Kvickly Nordborg og vil gerne takke bestyrelse og ledelse for den tiltro og tillid, de har vist mig. Også de loyale kunder og dygtige medarbejdere skal have stor tak. Men det er tid for mig at stoppe, for jeg har ikke tålmodighed til teknik, der driller, siger Frank Lund.

Butikken har blandt andet fået nyt lønsystem og automatisk varebestilling.

- Jeg ved da godt, at den nye teknik på sigt bliver et gode, og at man skal forvente indkøringsproblemer. Se bare på Letbanen i Aarhus. Men det har jeg ikke tålmodighed til, og når man kører på arbejde om morgenen og ikke føler, at man er det sted, man vil være resten af sit liv, så skal man stoppe, siger Frank Lund.

Han overvejer nu at blive selvstændig.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111